
| |
Irsk romantisk komedie fra 2000. |
| |
På en smart restaurant møder den syngende servitrice Lucy Owens den søde fyr Adam, og de bliver kærester. Men flotte Adam har appetit på mere, så han forfører også hendes to søstre, hendes bror og broderens kæreste. Nu lurer katastrofen, men alting udvikler sig på yderst uforudsigelig vis, da kærligheden har sine egne spilleregler. Medvirkende: Lucy Owens: Kate Hudson, Laura Owens: Frances O'Connor og Adam: Stuart Townsend. Instruktion: Gerard Stembridge. |
| |
Amerikansk agentkomedie fra 2003. |
| |
Cody Banks er tilsyneladende en ganske almindelig teenager med problemer i skolen, kontaktbesvær overfor smukke piger og skænderier med sine forældre - men i virkeligheden er han hemmelig agent for CIA! Han bliver sat på en vigtig opgave, hvor han skal komme tæt på den smukke Natalie, hvis far har fået kontakt til en farlig terrororganisation. Cody er på grund af agentjobbet udstyret med alverdens smarte gadgets og biler - men samtidig med det hemmelige job, skal han altså også lige klare at bestå i matematik! Medvirkende: Cody Banks: Frankie Muniz, Natalie Conners: Hilary Duff og Ronica Miles: Angie Harmon. Instruktion: Harold Zwart |
| |
Amerikansk komediedrama fra 2005. |
| |
Alt er tilsyneladende perfekt i forholdet mellem Elise og Michael, og de skal snart giftes. De har inviteret alle deres gamle high school og collegevenner til brylluppet, men det er synd at sige, at alle vennernes indbyrdes forhold er lige så gode som brudeparrets. Den neurotiske veninde Lana har været i seng med de fleste af de inviterede, og da brudens ekskæreste dukker op, indser Elise, at der alligevel er noget, der har naget hende de sidste mange år. Medvirkende: Elise: Amy Adams, Michael: Adam Garcia og Lana: Mena Suvari. Instruktion: Matthew Cole Weiss. |
| |
Amerikansk eventyractionfilm fra 1984. |
| |
Originaltitel: The Bounty Stillehavet 1789. På det engelske krigsskib H.M.S. Bounty er William Bligh kaptajn, og han går ind for benhård disciplin. Men søfolkene hader at pukle for kaptajnen og vil hellere hygge sig med rom og de indfødte piger på Tahiti. Det ender med, at søfolkene, ledet af den rebelske Fletcher Christian, begår oprør og angriber officererne og kaptajnen. Vil mytteriet lykkes? Og hvis ja, hvad skal søfolkene stille op bagefter? En ting er nemlig sikkert - den engelske flåde kan ikke acceptere mytteri. Og hvis englænderne fanger mytterister er der kun en straf - døden ved hængning!! Medvirkende: Fletcher Christian: Mel Gibson, William Bligh: Anthony Hopkins og Hood: Laurence Olivier. Instruktion: Roger Donaldson. |
| |
Amerikansk-engelsk drama fra 2003. |
| |
Argentina 1976. Militæret har magten i landet, og tusindvis af mennesker forsvinder uden varsel sporløst. Journalisten Cecilia skriver kritiske artikler om militærdiktaturet i den avis, som hun arbejder for, og pludselig bliver hun hentet af politiet og ført til et af de berygtede hemmelige fængsler. Hendes mand Carlos er nu alene med datteren Teresa, og sætter alt ind på at få hende fri. Uegnet for børn. Medvirkende: Carlos Rueda: Antonia Banderas, Cecilia Rueda: Emma Thompson og Silvio Ayala: Rubén Blades. Instruktion: Christopher Hampton. |
| |
Amerikansk thriller fra 1986. |
| |
En seriemorder er på spil, og politiet står på bar bund. Det eneste sikre er, at morderen vil slå til igen. FBI-agenten Will Graham er netop kommet sig over en svær psykisk krise efter at have fanget massemorderen og kannibalen Hannibal Lecter, og han lader sig kun modstræbende overtale til at lede morderjagten. Hans metode er at forsøge at tænke som morderen, og for at komme på rette spor er han tvunget til igen at opsøge den uhyggelige Lecter. Medvirkende: Will Graham: William L. Petersen, Hannibal Lecter: Brian Cox og Molly Graham: Kim Greist. Instruktion: Michael Mann. |
| |
Amerikansk actioneventyr fra 1986. |
| |
Originaltitel: Highlander Den spanske adelsmand Ramirez har oplært skotske Connor MacLeod i den ædle sværdkunst. De to udødelige krigere er skæbnebestemt til på tværs af århundrederne at udkæmpe blodige tvekampe imod ligesindede, men har de nogen chance for at besejre den hensynsløse og tilsyneladende usårlige Kurgan? Det moderne New York er skueplads for den drabelige kamp, der kun vil lade en enkelt sejrherre stå tilbage. Uegnet for børn. Medvirkende: Connor MacLeod: Christopher Lambert, Ramirez: Sean Connery og Brenda Wyatt: Roxanne Hart. Instruktion: Russell Mulcahy. |
| |
Amerikansk kultgyser fra 1987. |
| |
Ash tager sin kæreste Linda med på weekend i en afsidesliggende hytte, men en ældgammel ondskab lurere i den mørke skov! Kort efter parret er ankommet finder de den ældgamle dødebog "Necronomicon" samt en båndoptager i kælderen. De tænder for båndoptageren og kommer derved til at afspille en besværgelse, der vækker en ondskabsfuld dæmon til live. Dæmonen angriber hytten, besætter Linda og forsøger at gøre det samme ved Ash, som dæmonen kræver "død ved daggry"! Nu må Ash tage kampen op med haglgevær og motorsav for at forsvare sig mod den dødsensfarlige dæmon. Uegnet for børn. Medvirkende: Ash J. Williams: Bruce Campbell, Annie Knowby: Sarah Berry og Jake: Dan Hicks. Instruktion: Sam Raimi. |
| |
Amerikansk thriller fra 1999. |
| |
Ruth har en mistanke om, at hendes mand har en elskerinde. Hvad hun bare ikke er klar over er, at det i virkeligheden er hende, som er elskerinden. Hendes usympatiske ægtemand Matt har nemlig en dobbeltidentitet og er under navnet dr. Swan gift med en anden kvinde, som han også har to børn sammen med. Han er alvorlig træt af Ruth og overvejer, hvordan han kan slippe for hende. Måske er mord en mulighed? Eller også kan han fingere sin egen død? Samtidig er Ruth også begyndt at planlægge, hvordan hun vil myrde Matt. Medvirkende: Ruth Draper: Rebecca De Mornay, Matt Draper/dr. Swan: Michael Rooker og Tom Bernard: Mark Rolston. Instruktion: Ron Senkowski. |
| |
Amerikansk actionthriller fra 2001. |
| |
Fremtiden ser lys ud for den unge sikkerhedsekspert Kevin Burke som er ansat i en multinational investeringsbank i Rotterdam. Han er netop blevet forfremmet, og venter på det rigtige tidspunkt til at fri til sin kæreste Rosalind. Men hele verden bryder sammen, da hun bliver brutal myrdet for øjnene af ham. Han sætter jagten i gang på morderen, men ender hurtigt med at blive den jagede. Noget tyder på, at det er Burkes mentor og chef, Karl Jorgensen, der har nøglen til mysteriet. Medvirkende: Kevin Burke: Skeet Ulrich, Tessa Jansen: Kristy Swanson og Karl Jorgensen: Derek de Lint. Instruktion: Laurence Malkin. |
|